Det er vigtigt for os at være velkonsoliderede, fordi det giver vores kunder sikkerhed og tryghed.

Derfor er vi glade for, at analysevirksomheden Bisnode, der er specialist i kredit- og forretningsinformation, har tildelt Secoya den højest mulige kreditvurdering. I alt 20.989 danske virksomheder har opnået AAA-vurdering, men kun 428 virksomheder inden for vores branche. Den stabilt høje kreditvurdering er bemærkelsesværdig, ikke mindst set i forhold til Secoyas alder og størrelse.  

Ydermere kunne Secoya lukke 2017 med et virkelig flot regnskab der viser fortsat vækst.

"Secoya har taget et kæmpe spring fremad i vores transition fra at være en konsulentvirksomhed til nu at være en fuld produktvirksomhed. Vi har afviklet vores sidste specialløsninger og kan derfor nu skrive Orbit på alle kunder. Ligeledes har vi lanceret en ny prismodel der flytter fokus fra implementering til drift, hvilket i løbet af 2018 og 2019 for alvor vil kunne ses i regnskabet. 

Det er klart at man tager et mindre dyk, når man flytter forretningen fra at sælge implementeringer, til i stedet at levere produkter hvor man i stedet skal tjene pengene over flere års drift. 

Secoya har heldigvis ikke problemer med at tjene penge og vi oplever stor efterspørgsel på vores produkter - i stigende grad også fra udlandet.", fortæller CEO René Dalsgaard Larsen.

Læs Secoyas regnskab for 2017 her